At arbejde med healing
I slutningen af 1989 var jeg på et kursus, hvor vi blandt andet arbejdede
med bevidsthedsrejser. På dette tidspunkt havde jeg ikke den fjerneste idé
om at blive healer, jeg anede dårligt nok hvad det var, men havde set det
som lidt for spookey for mig.
På et tidspunkt skulle vi lave en bevidsthedsrejse. Hvordan den startede
kan jeg ikke huske men vi gik, i løbet af rejsen, ned af en gang i et hus
og kom til en dør, som vi skulle huske ret nøje, selve døren, dørhåndtag
og så videre.
Da vi var færdige gik vi ud af døren og skulle lukke denne.
Igen skulle døren huskes, farve og lignende.
Medens jeg betragtede døren mærkede jeg en hånd på min højre skulder og i
det samme forsvandt enhver forbindelse med det jeg var igang med, selv
forbindelsen til min egen liggende krop var væk.
Jeg havde til gengæld fuld bevidsthed og følelse af, at stå op, det var
koldt og der var lidt sne i luften. Det var aften og det føltes som en
selvfølge, at jeg var hvor jeg var.
Jeg vendte mig om og konstaterede uden nogen form for overraskelse, at jeg
stod uden for en stor byport i en høj mur der strakte sig til begge sider.
Jeg gik ind af porten, og foran mig var der en gammel gade med toetagers
bindingsværkshuse på begge sider, der lå lidt fygesne og luften smagte af
en blanding af røg og kulde eller frost.
På den ene side af gaden stod der med mellemrum gadelygter, der lyste med
et lidt "søvnigt" gulligt skær. Der var ikke mange lyde og der hvilede en
ro over det hele. Der var det samme dæmpede lys i mange af vinduerne.
Til venstre for byporten gik der en mindre gade op langs med bymuren,
umiddelbart virkede det ikke som om den var oplyst.
Jeg fortsatte op ad gaden midtfor, det var åbenbart hovedgaden. Et stykke
oppe rundede den en smule og det blev tydeligt at den mundede ud i et
torv, hvor der også mundede andre gader ud.
På midten af torvet var der noget der mindede om et springvand med en
figur midt i. Der var ikke noget vand da det jo var vinter og frostvejr.
I det samme blev jeg nærmest revet tilbage til nutiden og det viste sig at
de andre var færdige og igang med småsnak om deres oplevelser.
Jeg var ret så forvirret og fik vist ikke nævnt for nogen hvad jeg havde
oplevet.
Det var første gang jeg havde en sådan oplevelse og kunne ikke få den på
plads i mit system.
Jeg husker ikke hvordan kurset sluttede, men jeg gik helt ved siden af mig
selv. Det fortsatte om mandagen, men på en eller anden måde kom jeg gennem
dagen med børn og arbejde.
Om tirsdagen var det nærmest værre og jeg fik fat i lederen af kurset. Han
havde ikke noget bud på "problemet" men vi aftalte at jeg skulle komme om
fredagen så vi kunne prøve at gøre noget ved det.
Det gav lidt ro og gjorde det lidt lettere at komme gennem dagen.
Om onsdagen gik det rimeligt. Jeg kørte hjem og spiste frokost som jeg
plejer. Efter at have spist tændte jeg min pibe og sad og småmediterede
med lukkede øjne, som lyn fra en klar himmel kom oplevelsen tilbage. Igen
havde jeg ingen føling med tid og sted, men var tilbage nøjagtigt som
sidst.
Atter var jeg tæt ved torvet og jeg lagde mærke til en indgang i et hus på
højre hånd. Uden at tænke på det gik jeg ind ad døren og ind i et lille
vindfang og derfra videre ind i en stue.
Det første jeg lagde mærke til var at der var meget lidt lys som kom fra
nogle stearinlys der var pladseret på et bord.
Straks efter gik det op for mig at der sad to kvinder ved bordet, ingen af
dem sagde noget. Jeg lagde mærke til at der var en stor seng eller alkove
og ved nærmere eftersyn opdagede jeg, at der lå en mand i sengen.
Jeg tror han lige var død eller var ved at dø.
Jeg vidste at det var mig selv i en tidligere inkarnation, jeg vidste også
at han var læge uden værktøj, lige på det tidspunkt virkede det som en
selvfølge.
I samme øjeblik som jeg gjorde denne erkendelse var jeg tilbage i nutid.
Min pibe var gået ud, men ellers sad jeg i samme stilling. Jeg følte en
stor ro og væren og kunne ringe og aflyse fredagens seance.
Først senere på dagen begyndte jeg at fundere over det med lægen uden
værktøj, det virkede ret ulogisk på mig.
Som ugerne gik gled denne oplevelse i baggrunden.
De næste par år var jeg engageret med udviklingskurser og
overlevelseskurser. Det skete oftere og oftere at jeg kunne se på
kursisterne, hvad de havde af problemer og også kunne åbne op for en
forløsning af disse problemer.
Til gengæld fik jeg så aldrig sovet om natten, da vi jo var nødt til at
afslutte disse processer.
Det kom der en lidt sjov episode ud af: Vi plejede at kalde kursisterne op
kl. ca. 5 om morgenen til morgenmeditation. Et af værelserne svarede ikke
og vi var efterhånden en 3-4 stykker der prøvede at vække dem. En af de
andre spurgte hvem der havde værelset. Ved at rådføre os med listen viste
det sig at være - mig selv. Jeg havde ikke haft mulighed for at komme i
seng.
Det var blevet en vane at arbejde med klarsyn og derefter fjerne problemet
ved at holde hænderne på de punkter jeg så. På et tidspunkt var der én der
sagde, at jeg var god til at heale. Den bemærkning fik åbnet for en helt
ny verden og den oplevelse jeg havde haft blev samtidigt sat på plads.
Sidenhen har der været mange oplevelser og direkte undervisning, blandt
andet gennem gamle inkarnationer.
På de planer hvor jeg får undervisning bruger man ikke at udstede
diplomer, men til gengæld gør man meget ud af at undervise i etik så det
går nok alligevel.
Erik 3.juli 03
Gengivelse kun med kildeangivelse.
http://www.spiritueltcenter.dk/
|