At arbejde med healing

I slutningen af 1989 var jeg på et kursus, hvor vi blandt andet arbejdede med bevidsthedsrejser. På dette tidspunkt havde jeg ikke den fjerneste idé om at blive healer, jeg anede dårligt nok hvad det var, men havde set det som lidt for spookey for mig.

På et tidspunkt skulle vi lave en bevidsthedsrejse. Hvordan den startede kan jeg ikke huske men vi gik, i løbet af rejsen, ned af en gang i et hus og kom til en dør, som vi skulle huske ret nøje, selve døren, dørhåndtag og så videre.
Da vi var færdige gik vi ud af døren og skulle lukke denne.
Igen skulle døren huskes, farve og lignende.

Medens jeg betragtede døren mærkede jeg en hånd på min højre skulder og i det samme forsvandt enhver forbindelse med det jeg var igang med, selv forbindelsen til min egen liggende krop var væk.

Jeg havde til gengæld fuld bevidsthed og følelse af, at stå op, det var koldt og der var lidt sne i luften. Det var aften og det føltes som en selvfølge, at jeg var hvor jeg var.

Jeg vendte mig om og konstaterede uden nogen form for overraskelse, at jeg stod uden for en stor byport i en høj mur der strakte sig til begge sider.

Jeg gik ind af porten, og foran mig var der en gammel gade med toetagers bindingsværkshuse på begge sider, der lå lidt fygesne og luften smagte af en blanding af røg og kulde eller frost.

På den ene side af gaden stod der med mellemrum gadelygter, der lyste med et lidt "søvnigt" gulligt skær. Der var ikke mange lyde og der hvilede en ro over det hele. Der var det samme dæmpede lys i mange af vinduerne.
Til venstre for byporten gik der en mindre gade op langs med bymuren, umiddelbart virkede det ikke som om den var oplyst.

Jeg fortsatte op ad gaden midtfor, det var åbenbart hovedgaden. Et stykke oppe rundede den en smule og det blev tydeligt at den mundede ud i et torv, hvor der også mundede andre gader ud.

På midten af torvet var der noget der mindede om et springvand med en figur midt i. Der var ikke noget vand da det jo var vinter og frostvejr.

I det samme blev jeg nærmest revet tilbage til nutiden og det viste sig at de andre var færdige og igang med småsnak om deres oplevelser.

Jeg var ret så forvirret og fik vist ikke nævnt for nogen hvad jeg havde oplevet.

Det var første gang jeg havde en sådan oplevelse og kunne ikke få den på plads i mit system.

Jeg husker ikke hvordan kurset sluttede, men jeg gik helt ved siden af mig selv. Det fortsatte om mandagen, men på en eller anden måde kom jeg gennem dagen med børn og arbejde.

Om tirsdagen var det nærmest værre og jeg fik fat i lederen af kurset. Han havde ikke noget bud på "problemet" men vi aftalte at jeg skulle komme om fredagen så vi kunne prøve at gøre noget ved det.

Det gav lidt ro og gjorde det lidt lettere at komme gennem dagen.

Om onsdagen gik det rimeligt. Jeg kørte hjem og spiste frokost som jeg plejer. Efter at have spist tændte jeg min pibe og sad og småmediterede med lukkede øjne, som lyn fra en klar himmel kom oplevelsen tilbage. Igen havde jeg ingen føling med tid og sted, men var tilbage nøjagtigt som sidst.

Atter var jeg tæt ved torvet og jeg lagde mærke til en indgang i et hus på højre hånd. Uden at tænke på det gik jeg ind ad døren og ind i et lille vindfang og derfra videre ind i en stue.

Det første jeg lagde mærke til var at der var meget lidt lys som kom fra nogle stearinlys der var pladseret på et bord.

Straks efter gik det op for mig at der sad to kvinder ved bordet, ingen af dem sagde noget. Jeg lagde mærke til at der var en stor seng eller alkove og ved nærmere eftersyn opdagede jeg, at der lå en mand i sengen.

Jeg tror han lige var død eller var ved at dø.

Jeg vidste at det var mig selv i en tidligere inkarnation, jeg vidste også at han var læge uden værktøj, lige på det tidspunkt virkede det som en selvfølge.

I samme øjeblik som jeg gjorde denne erkendelse var jeg tilbage i nutid. Min pibe var gået ud, men ellers sad jeg i samme stilling. Jeg følte en stor ro og væren og kunne ringe og aflyse fredagens seance.

Først senere på dagen begyndte jeg at fundere over det med lægen uden værktøj, det virkede ret ulogisk på mig.

Som ugerne gik gled denne oplevelse i baggrunden.
De næste par år var jeg engageret med udviklingskurser og overlevelseskurser. Det skete oftere og oftere at jeg kunne se på kursisterne, hvad de havde af problemer og også kunne åbne op for en forløsning af disse problemer.

Til gengæld fik jeg så aldrig sovet om natten, da vi jo var nødt til at afslutte disse processer.

Det kom der en lidt sjov episode ud af: Vi plejede at kalde kursisterne op kl. ca. 5 om morgenen til morgenmeditation. Et af værelserne svarede ikke og vi var efterhånden en 3-4 stykker der prøvede at vække dem. En af de andre spurgte hvem der havde værelset. Ved at rådføre os med listen viste det sig at være - mig selv. Jeg havde ikke haft mulighed for at komme i seng.

Det var blevet en vane at arbejde med klarsyn og derefter fjerne problemet ved at holde hænderne på de punkter jeg så. På et tidspunkt var der én der sagde, at jeg var god til at heale. Den bemærkning fik åbnet for en helt ny verden og den oplevelse jeg havde haft blev samtidigt sat på plads.

Sidenhen har der været mange oplevelser og direkte undervisning, blandt andet gennem gamle inkarnationer.

På de planer hvor jeg får undervisning bruger man ikke at udstede diplomer, men til gengæld gør man meget ud af at undervise i etik så det går nok alligevel.

Erik 3.juli 03

Gengivelse kun med kildeangivelse.
http://www.spiritueltcenter.dk/