Vær Kritisk !
At være kritisk
Med kritisk mener jeg, at stille spørgsmålstegn til, og vurdere
praktisk taget alt hvad der bliver sagt og fremlagt som sandheder
indenfor, såvel som udenfor de alternative/spirituelle verdener.
Det er vigtigt, at tænke på, at når vi begynder at erkende, at ”der
er mere mellem himmel og jord” så begynder vi, at åbne op for mange
forskellige verdener med en uendelighed af virkemåder og udtryk som
meget nemt kan misforstås og misbruges bevidst eller ubevidst.
Hermed mener jeg i lige så høj grad også det, at være kritisk
overfor det jeg skriver, da min virkelighed i dag kan have ændret
sig i overmorgen. Heldigvis for ellers ville det jo betyde, at jeg
var stagneret.
Det Astrale
Tager vi den ”astrale” verden med sine mange
planer/oplevelsesverdener som er de verdener der generelt er kontakt
til gennem den alternative verden, er det ikke uden grund, at de
også kaldes følelsernes og illusionernes land, da det er her vi
først kommer i forbindelse med ”lyset” og de mange væsner/ånder/devaer
som lever og virker her.
Dette er på ingen måde ment negativt da vi, for at kunne bevæge os
videre ind i det vi kalder en spirituel udvikling/spirituel tjeneste
på alle måder får brug for evnen til, at kunne gennemskue det vi
ikke skal bruge og samtidigt nødvendigvis må opøve vor dømmekraft,
vilje og målrettethed.
Ikke mindst når det gælder os selv og de følelser, angst, blændværk
som vi konstant vil blive konfronteret med, i os selv og vore
omgivelser. Her er det vigtigt, at forstå, at udvikling ikke kun
strækker sig over et liv men er en process over mange liv.
Hvad angår de astrale verdener, er det ikke kun verdener udenfor os
selv, men i lige så høj grad verdener som vi selv består af, lever i
og oplever gennem.
Disse verdener var særdeles vigtige da vi som mennesker kom ind i
jordens, og vor egen involution, og skulle lære begreber som
følelser og relationer, at kende og her fik vi hjælp af de energier
og engle/devaer vi kalder modstandskræfterne for, at kunne tage
disse verdener ”på os”. Og det må man nok erkende lykkedes rimeligt
godt.
Modstandskræfterne
Det er vigtigt, at huske, at disse verdener (modstandskræfterne)
stadig findes i, og opretholder disse verdener så længe der er brug
for det, eller sagt på en anden måde, til vi giver dem fri og
erstatter dem med bevidst frigørelse og udvikling/evolution ind i
den højere bevidsthedsform som vi i realiteten kommer fra og nu er
på vej tilbage til. Men nu med en uendelig viden om smerte, angst,
had etc. Som kun har kunnet læres gennem erfaring og ved selv, at
have prøvet alle aspekter. Her tænker jeg på sjælen som vor højere
væren, og den som i første omgang samler den erfaring vi gennem alle
disse liv har indhentet.
I disse astrale verdener er der blevet skabt meget angst, vrede,
ondskab, blændværk plus meget mere som vi nu kan møde som dæmoner i
alle afskygninger på vor vej væk fra de gamle tilstande.
I sagens natur skal de opløses og vi skal gøre os fri af disse
dæmoniske strukturer som indeholder ondskaben. Ondskaben er ikke en
del af modstandskraften men er udelukkende skabt af mennesket selv
og dermed skal de også opløses og nedkæmpes af mennesket selv,
selvfølgeligt med den hjælp vi kan få fra de indre verdener og de
mange vi arbejder og udvikler os sammen med dér.
For at kunne gennemskue de udfordringer og problemer vi kan, og vil
støde på i de astrale verdener er det vigtigt, at erkende og forstå
de astrale virkemåder og de astrale verdeners opbygning, ganske som
det vil være alle andre steder i livet.
Der findes en hel del bøger m.m. der beskriver disse verdener så jeg
vil kun nævne de mest nærliggende virkemåder og muligheder vi vil
blive præsenteret for.
For, at forstå disse virkemåder er det vigtigt, at forstå, at
astralverdenerne også er illusionernes virkefelt så her vil vi kunne
støde på vore dybeste behov, begær, angst etc. etc.
Astralplanet kaldes også ”lysets plan” da det er her, vi i første
omgang støder på lys, blændværk og forblindelse forstået på den
måde, at vi så at sige har skabt og løbende skaber meget af det vi
møder.
Har vi et stort behov/ønske/angst for at møde noget vil der være
stor sandsynlighed for, at møde dette i en eller anden form idet vi
rent faktisk skaber en astral projektion af dette ønske/angst.
Det er også her der ligger en fare for at stagnere eller endog ”gå
baglæns” i vor udvikling, ved at samle astralt stof omkring os. Man
kan sammenligne med en magnet der suger metalspåner til sig og
derved bliver tungere og tungere og mere og mere dækket af disse
spåner så det til sidst ikke er muligt at se, eller forestille sig
selve magneten, dens form eller natur.
Tiltrækning
Som eksempel kan vi forestille os en person der har opnået en vis
status indenfor en bestemt gren, i tv eller som foredragsholder etc.
Denne status er måske blevet så vigtig for personen, at han/hun
bruger energi på, at bevare sin status og måske så meget, at der
bliver brugt mere energi på dette end på, at udvikle sig. Derved
begynder man, at rette opmærksomheden mere ind i de astrale behov,
som igen tiltrækker mere astralt stof og derved bliver man ”tungere
og tungere” hvilket medfører, at de lettere stofpartikler ikke kan
fastholdes. Den kontakt man har til de indre verdener vil ofte blive
grovere og binde sig til lavere og lavere verdener/elementaler og
kampen for, at beholde sin status vil gå foran den rene tjeneste og
indsigt.
Det er ikke så få personer, grupper og foreninger over hele verden
der har været ofre i denne mekanisme og vi ser det tit i de
alternative/spirituelle kredse hvor f.eks det, at ”se”, kan blive så
vigtigt, at det vi ”ser” ikke kan blive stort, flot eller åndeligt
nok.
Her er det vigtigt, at huske på at der ikke er noget forkert i selve
dette begreb, da det er et af de steder vi har de første store
udfordringer for vor logik, fornuft og skelneevne, men som med så
meget andet er en vis viden og omtanke rigtigt gode værktøjer.
Afdøde
Det er også kendt af de fleste, at vi som afdøde tilbringer en tid
på de astrale planer og her lever i den virkelighed vi selv har
været med til, at bygge op, og i omgivelser som vi ligeledes har
bygget op gennem vore liv.
Hvad der måske er knap så kendt er, at disse astrale verdener bebos
af mange andre livsformer, og former uden bevidst liv. Nogle er det
fint nok, at have kontakt til, andre er ikke.
Nogle af disse beboere vil af forskellige årsager ønske, at give sig
ud for noget/nogen de ikke er og andre ønsker, at få kontakt for, at
få hjælp og endnu andre ønsker, at være med i det store og spændende
arbejde der foregår på de mange bevidstheds niveauer, og ganske som
i den fysiske verden er intentionen forskellig fra ”person” til
”person.” Den enkeltes viden og kunnen lige så forskellig som i den
fysiske verden.
Jeg vil ikke på noget måde fraråde nogen, at beskæftige sig med
disse verdener, men blot påpege at brugen af skelneevne, etik, logik
og omtanke vil kunne forhindre mange fejltagelser og skader.
Hvor svært det er, at skelne gik op for mig en aften jeg sad og så
en udsendelse med et Engelsk medie der bragte budskaber fra de
afdøde til folk i salen. Dette medie var som jeg oplevede det meget
seriøst og ansvarsbevidst og udførte et meget fint og sobert stykke
arbejde.
Der havde været et par afdøde ”igennem” og budskaberne var ikke til
at tage fejl af, men da han havde en kontakt gennem til en dame i
salen, var det ikke (som jeg oplevede det) en afdød, men et astralt
billede af den afdøde der på grund af denne dames savn/ønske var
meget markant, og derved stod aftegnet så tydeligt astralt, at
mediet tog det for at være afdøde.
Der var ingen problemer heri da mediet som allerede nævnt var meget
seriøs og ansvarlig men havde han ikke været det, kunne en sådan
situation nemt give problemer for de efterladte.
Clearvoyance
I dag er der så meget fokus på det, at være for eksempel clearvoyant,
at der er stor risiko for at komme ”galt af sted” idet udbud og
efterspørgsel vil kunne føre til, at begreber som etik, viden og
ansvarlighed ikke altid vægtes så meget som det burde.
Her er det vigtigt, at tænke på, at det første vi risikerer, at
støde på er vort eget behov og blændværk forstået således, at det at
kunne se afdøde ikke nødvendigvis betyder, at man er mere udviklet
åndeligt end andre der ikke ser noget.
Her er det også værd at bemærke, at det med at se aura forekommer,
hvis man går en bestemt udviklingsvej. Går man en anden vej vil det
ikke være aktuelt, og således intet har at gøre med, at være mere
eller mindre ӌndelig.
Problematikken er særligt velkendt i forbindelse med brugen af
begreber som f.eks. ”englemennesker”, ”devamennesker” ”rummennesker”
som er ved, at blive et problem også på de indre planer og til nu er
helt misforstået, i den større sammenhænge, men det vil heldigvis
blive noget af det der kommer mere klarhed over i den nærmeste
fremtid.
Ensomhed
Ofte er det sådan, at man måske starter med, at se en hel del og får
et meget tæt samarbejde med hjælpere på forskellige planer. Disse
hjælpere behøver på ingen måde, at være mere udviklet, eller at have
et bedre overblik end de klienter der sidder ”i stolen”.
Efterhånden som vi bliver ”uddannet” vil billederne blive færre og
hjælperne trække sig tilbage, da det ikke er meningen vi skal blive
afhængige af disse hjælpere, selv om det kan ske, at visse
”hjælpere” har deres egen dagsorden.
På et tidspunkt når vi er klar til det vil billederne/oplevelserne
blive færre eller måske forsvinde og hjælperne blive helt væk.
Dette kan være en grim oplevelse for de fleste der oplever det, da
det meget nemt kan virke som om man er opgivet eller kasseret, men
faktisk er det modsat. Man er fundet klar til, at arbejde på egen
hånd i en periode, eller man er simpelthen vokset fra sine vejledere
og perioden fra de gamle vejledere trækker sig tilbage og til de nye
er klar og tilpasset den enkelte, kan føles som en periode med
ensomhed og det, at være opgivet.
Disse perioder kan man for nogles vedkommende opleves flere gange
alt efter hvem vi er og hvor hurtigt vi gennemgår visse processer.
I samme åndedrag må jeg nævne, at det at være clairvoyant er en
naturlig del af udviklingen som vi alle er ved at gennemgå og med
tiden vil vi alle være clairvoyante da det blandt andet er en følge
af den udvikling vort nervesystem og andre af vore legemer
gennemgår.
Selve den clairvoyante evne vil gennemgå en udvikling ind i finere
og finere stofverdener og blive en evne til at ”se og vide” med
andre organer end der er normale i dag.
På en måde kan man sige, at det at se aura og ånder er den spæde
start til, at kunne beherske disse evner. Altså en slags
begyndelsesfase som vil fortsætte efterhånden som vi får udviklet
vor etik, personlighed, skelneevne etc.
Her er det vigtigt, at bemærke (i modsætning til det indtryk man
ofte får via salgs og reklame tiltag), at clairvoyancen ikke er
noget i sig selv men blot et enkelt stykke værktøj til brug i en
større sammenhænge.
Da den naturlige clairvoyance i stor grad har med vor generelle
udvikling at gøre, og således følger evolutionen og udviklingen af
blandt andet vort nervesystem. Ligger der en latent fare ved, at
forsøge at forcere udviklingen op ved en kunstig udvikling af
clairvoyance. Dette vil kunne påvirke og benytte det ”gamle”
nervesystem gennem, at vække gamle evner der knytter sig til dette,
på en måde kan man sige, at vi går imod evolutionen og derved
udsætter os selv for skader på lidt længere sigt.
Der bliver i flere gamle og nye åndelige skrifter advaret mod dette
og ikke uden grund.
Et andet væsentligt problem er:
Ved en naturlig udvikling vil vi være i stand til, at vurdere og
forstå det vi ser, og være i stand til, at benytte disse evner på
rette vis da selve det, at være clairvoyant kun er en del af noget
andet. Men ved en forceret ”udvikling” får vi sjældent ”håndbogen”
med.
Vort (Mettes, mit og selvfølgeligt mange andres) verdensbillede
indeholder mange hundrede verdener foldet ind i hinanden. Nogle af
dem samarbejder vi med, og andre møder vi i kraft af vort arbejde,
men de fleste kender vi kun som tal og beskrivelser fra vore
hjælpere.
Synsvinkler
Hvis vi nu forestiller os bogstavet "W" så vil det se forskelligt ud
alt efter hvor vi ser det fra. Hvis jeg ser det fra oven og er
overbevist om, at det jeg ser, er den eneste sandhed, ja så er
sandheden sådan, for mig og mine "tilhængere".
En anden ser bogstavet nedefra og er lige så overbevist om, at han
har ret. Han vil med lige så god ret påstå, at det er sandheden.
Det samme vil hver enkelt alt efter hvor vi betragter fra.
Nogle har adgang til få verdener og andre har adgang til flere men
ingen (som vi har hørt om) har adgang til alle 144.000 verdener som
vort solsystem indeholder ifølge vore oplysninger.
Er man clairvoyant, kan man være det gennem æteriske, astrale,
mentale eller andre verdener, men princippet er det samme som med
bogstavet vi brugte til, at begynde med.
Desuden er der en helt anden måde, at få oplysninger på, nemlig ved
at "Læse" i den enkeltes kronik (Akasha-kronikken), og herigennem
"se" visse tidligere sammenhænge og muligheder for, at komme videre.
Sammenholdt med, at det vedtagne verdensbillede kun opererer med 3
dimensioner samt afstand og tid, og de indre verdener opererer med
op til mange dimensioner uden begrænsning i tid og rum, er der
uendeligt mange muligheder.
Alt hvad vi ser, ser vi med netop vore egne øjne.
Dertil kommer, at det vi ser, også bliver farvet af vore tanker og
følelser. Har vi selv rod med følelserne, så vil det oftest smitte
af på det vi ser. Derfor er det så vigtigt når vi arbejder med andre
mennesker, at vi allerførst får orden og ro i egne følelser og
tanker.
Lige netop dig
Det er igennem disse betragtninger, at noget af det vigtigste, at
være opmærksom på, i forbindelse med især det spirituelle og
alternative er:
Føles det rigtigt for lige netop mig.
Føles og virker det logisk.
Er budskabet frit for angst og hjælper det mig videre på MIN EGEN
vej og i mit eget tempo.
Styrkes respekten for mig selv og mine valg.
Giver det mig frihed til, at vælge og vælge om.
Husk, at Du selv er et lige så stort åndeligt væsen som enhver
anden, kun du selv kan gå netop din vej, på din måde, og i dit
tempo.
Vær endelig nysgerrig, men glem ikke, at være kritisk.
Åndelighed er fint, åndethed, er ikke.
Der kunne siges meget mere om disse emner, men essensen af denne
artikel er, at hver især vil være bedre rustet og beskyttet ved, at
være kritisk og gennem brugen af den logiske sans kunne undgå meget
af det blændværk der florerer i dag, til gavn og udvikling for os
alle.
Det vil være en fordel at tænke på, at der i alle verdener gælder en
vis lovformelighed og balance så alene ved brug af vor logik vil
meget kunne afvises som blot er opstået af behov/begær og angst.
Det samme gælder energierne idet vi for, at kunne rumme blot den
energi der findes ret tæt på os er nødsaget til at opøve vore
æteriske og fysiske kroppe.
Healing
I denne forbindelse er begrebet Healing udsat for mange
misforståelser og også et sted hvor etik og logik ofte bliver udsat
for forskellige opfattelser.
At vi alle dybest set er fødte healere ligger i den kendsgerning, at
vi grundlæggende er åndelige væsner der efter rejsen ned i materien
og gennem mange liv har viklet os ind i karma og skabt mange
forskellige følelsestilstande (dæmoner) som har resulteret i, at
mange nu sidder med en angst for, at være ”gode nok” eller
modsætningen, ”at være bedre end”, (at kunne noget helt specielt)
uden at tænke på, at vi alle er noget helt specielt (alene det, at
gå gennem det menneskelige princip er noget helt specielt)og ikke
behøver, at bruge alle mulige former for blændværk for, at være
”gode nok”.
At bruge healing kan vi lære på kurser eller ved, at tage den gamle
lærdom til os som mange har lært i tidligere liv.
Det er vigtigt, at forstå, at uanset hvor meget vi kan købe os til
af diplomer og hemmelige ord, er og bliver healing en indre proces
som vil fortsætte til vi kan gå i skaberens fodspor, men vejen
består af indre udvikling, forståelse og en konstant udvikling af
alle vore legemer, til at kunne transformere en stadig større
vibration af energi og kontakt.
En følgevirkning er ofte en mindre lyst til, at sætte store ord og
metaforer på det, at heale, da forståelsen af, at alt - er et, vil
vokse som en naturlig følge af denne indre udvikling, men da alt er
udvikling er selve denne problematik jo blot skridt på vejen.
Selve det, at heale kan foregå på mange måder og gennem mange sider
af os selv og alle er gode hvis vi giver os selv lov til, at være i
det vi er, forstået på den måde, at hvis vi har tillid til, at det
vi gør lige nu er det der er det rigtige lige nu, så vil vi være i
det perfekte udgangspunkt til, at udvikle os på bedste måde og
således vil den healing vi giver blive maksimal.
Læreren
Husk på, at så snart du siger ja til denne (og andre) tjenester, vil
den rigtige hjælp blive knyttet til dig! Ingen, absolut ingen bliver
glemt eller overset, når eleven er klar vil læreren allerede være i
gang med sin hjælp.
Erik Abrahamsen.
Frederikshavn den 11.juli 04.
Artiklen må kun gengives med kildeangivelse.
Kilde: http://www.spiritueltcenter.dk/
|