Lidt omkring det at dø
En bekendt til mig, hvis mand døde kort efter, at han var kommet på
plejehjem, fortalte at hun i en periode, beskyldte sig selv for, at det var
hendes skyld, at han døde. Det fik mig til at tænke på noget jeg tidligere
havde læst.
Har du nogen sinde lagt mærke til hvor mange mennesker
venter indtil rummet er tomt, før de dør? Nogle må oven i købet sige til
deres kære - "Nej, jeg mener det, gå nu. Få lidt at spise." Eller "Gå nu, få
lidt søvn. Jeg klarer mig. Vi ses i morgen tidlig." Og så sker det når den
loyale vogter forlader rummet, så forlader sjælen den bevogtedes krop.
Den samlede lægestand er uddannet til at holde folk i live
i stedet for at sørge for at hjælpe menneskene til rette så de kan dø med
værdighed. Den største gave du kan give de døende, er at lade dem dø i fred - uden at tænke på, at de skal "hænge ved" eller fortsætte med at lide eller bekymre sig om dig i det yderst afgørende øjeblik af deres liv. Kilde. Guddommelige samtaler 1. bog Af Neale Donal Walsch
|
Indsat den 24. august 2013