Lidt omkring det at dø

En bekendt til mig, hvis mand døde kort efter, at han var kommet på plejehjem, fortalte at hun i en periode, beskyldte sig selv for, at det var hendes skyld, at han døde. Det fik mig til at tænke på noget jeg tidligere havde læst.
Erling

Har du nogen sinde lagt mærke til hvor mange mennesker venter indtil rummet er tomt, før de dør? Nogle må oven i købet sige til deres kære - "Nej, jeg mener det, gå nu. Få lidt at spise." Eller "Gå nu, få lidt søvn. Jeg klarer mig. Vi ses i morgen tidlig." Og så sker det når den loyale vogter forlader rummet, så forlader sjælen den bevogtedes krop.
Hvis de til deres forsamlede slægtninge og venner sagde:"Jeg ønsker blot at dø," ville de virkelig ikke høre det. "Åh, det mener du ikke" eller "Så sig ikke sådan noget" eller "Hold nu ud" eller "Du må ikke forlade mig".

Den samlede lægestand er uddannet til at holde folk i live i stedet for at sørge for at hjælpe menneskene til rette så de kan dø med værdighed.
Forstår du, for en læge eller sygeplejerske er døden et nederlag. For en ven eller slægtning er døden en katastrofe. Kun for sjælen er døden en lettelse - en forløsning.

Den største gave du kan give de døende, er at lade dem dø i fred - uden at tænke på, at de skal "hænge ved" eller fortsætte med at lide eller bekymre sig om dig i det yderst afgørende øjeblik af deres liv.

Kilde. Guddommelige samtaler 1. bog Af Neale Donal Walsch

 

Indsat den 24. august 2013