Artikel af Kirsten Stendevad trykt i Samvirke

FREMTIDSSCENARIER

 Er vi på vej til at fusionere med computerne, eller befinder vi os i overgangsfasen til et nyt stadie i evolutionen, hvor vi vil leve som intuitive væsner i overenstemmelse med universets naturlige energistrømme? Og når vi at destruere os selv inden vi når så vidt?

 Af Kirsten Stendevad

 NEW YORK

Den største sensation på den seneste PC-udstilling i New York, PC-Expo, hvor verdens fremmeligste IT-firmaer viser deres nyeste produkter, var ”computeren, som man kan have på” fra IBM. Det er en computer, hvis skærm er så lillebitte, at den hænger som en firkantet monokel foran det ene øje, mens mus og andre kommandoredskaber befinder sig i lommen - ideelt hvis man fx hænger i en telefonmast eller kravler igennem en tunnel, hvor skrivebordsmodellen ikke duer.

Men dette sidste skud på stammen af computere, der bliver stadig mindre og alligevel kan dobbelt så meget som deres forgængere, er intet imod hvor vi er på vej hen. I år 2009 vil der slet ikke være nogle computere på PC-Expo, spåede den berømte og prisbelønnede opfinder og MIT-filosof, Ray Kurzweil. For på det tidspunkt vil computere blot være bittesmå chips der sidder i briller, smykker og tøj. Og når man besøger en internetadresse i år 2019, vil man gå fysisk ind på hjemmesiden og opleve dens tredimensionelle verden, virtuelt set.

Om 25 år vil vi selvsagt være nået endnu videre. På det tidspunkt vil vi have små computere i blodbanerne, som for eksempel kan scanne og kortlægge vores hjerne. Med den slags chips i skallen kan vi leve mere eller mindre permanent i virtuelle verdner. Hvis vi da ikke har nået at destruere os selv forinden med krige, terrorisme og miljømisbrug.

Fremtidsvisioner skorter det ikke på her i år 2001 - det rigtige millenium. Til gengæld er de visionære ikke helt enige om, hvor vi er på vej hen. Ganske vist både ler og græder mange amerikanere over, at Nostradamus – en af verdens mest legendariske fremsynede – tilbage i 1555 spåede, at ”I den tolvte måned i det sidste år af dette årtusinde, vil verdens mægtigste land vælge en landsbytosse til anfører”. Men det er alligevel ikke alle fremsyn, der holder stik. Tænk bare på krystalkuglesludder såsom at vi ville leve i det papirløse samfund i år 2000, eller at det ville blive normalt at have privatfly i parcelhusgaragen

Ikke desto mindre giver det mere mening end nogensinde at kende de scenarier fremtidsforskere, visionære og videnskabsfolk operere med. For vi befinder os i en tidsalder, hvor der kan ske så drastiske forandringer så hurtigt, at vi risikerer at ende uønskede steder, hvis ikke vi foretager bevidste valg. Som Neil Postman, mediefilosof og forfatter til bogen ”Building a Bridge to the 18th Century” sagde med sin dybe tobaksstemme en eftermiddag på sit papirbefængte kontor i Greenwich Village:  ”Nye teknologier er som en faustiansk handel: De tilføjer noget, men de koster også noget. For eksempel hjælper antibiotika mod sygdom, til gengæld dræber det immunsystemet. Derfor bør vi lære af det 18. århundredes skepsis overfor ny teknologi. Vi må spørge os selv, om vi ønsker de omkostninger ny teknologi bringer med sig. Ellers ender vi som teknologiens slaver, fremfor dens herrer.”

 

Allerede nu er vi i færd med at underkaste os teknologien i en grad, så vi bliver mere og mere afhængige af den. Idag overlader de fleste vesterlændinge så mange af deres data til PC´en, at det føles som næsten livstruende tab, hvis harddisken går ned. Så tænk på, hvilken katastrofe et strømsvigt vil være i en verden, der er gennemcomputeriseret fra fødsel til død…

Og det ser netop ud til at være dér vi er på vej hen. Alene i løbet af det næste årti har vi udsigt til mindst ti nye livsforandrende teknologier, hævdes det i en ny rapport, Futurist, fra det amerikanske institut for fremtidsforskning, World Future Society: Skrivebords-PC´en vil erstattes af mobile apparater, som er individuelt tilpasset til den enkelte brugers behov. Landbruget vil blive yderligere effektiviseret gennem computerisering, som sikrer at jorden udnyttes optimalt. Vi vil både købe ind, lære og overvåge via internet – et internet som vel at mærke befinder sig ”i himlen” via sattelitforbindelser, og som derfor er så hurtigt at det kan flytte al den information der findes i verdens største bibliotek på under ét sekund. Vi vil få personlige assistenter i form af PC-programmer, som kender vores individuelle behov, og automatisk forsyner os med vores foretrukne information,  underholdning og varer. Ældre og børn vil i stigende grad passes at robotter, der ligner mennesker og kan kommunikere via primitiv tale og forskellige ansigtsudtryk a la smil og empati. Og vi vil leve mere og mere af genetisk modificeret mad, herunder ”superføde”, som for eksempel er grønsager eller slik forbedret med ekstra vitaminer og mineraler.

Ray Kurzweils tekno-visioner går endnu videre. I år 2019 vil en hjemme-PC til 8000 kroner have den samme computeriserings-kompetence som den menneskelige hjerne, skriver han i bogen ”The Age of Spiritual Machines” (Penguin 1999).  På det tidspunkt vil computere for det meste være usynlige og befinde sig allevegne. Tre-dimensionelle virtual reality-afbildninger i briller og kontaktlinser vil være vores primære middel til kommunikation med andre mennesker og world wide web. Det meste interaktion med computeren vil foregå ved hjælp af gestik og to-vejskommunikation i naturligt talesprog. Virkelighedstro visuelle, auditive og taktile miljøer vil gøre folk i stand til at foretage sig hvad som helst med stort set hvem som helst, uanset hvor de befinder sig. For eksempel vil man ved hjælp af sensorer kunne dyrke virtuel sex over internet med en – digitalt forskønnet – partner på den anden side af kloden – et perspektiv Kurzweil tror vil blive mere populært end den ægte vare, fordi det er ukompliceret og sikker sex. I det hele taget vil i det blive almindeligt at have venner, lærere, plejere og elskere som er kunstige, automatiserede personligheder.

I år 2029 vil en 8000-kroners hjemmecomputer have samme kapacitet som tusind menneskehjerner. Der vil være direkte neurale bredbåndsforbindelser mellem menneskehjernen og computeren, og computerne vil have læst al den litteratur og multimedia, der findes i verden. Man kan også vælge imellem en række digitale forbedringer af sin hjerne, for eksempel implantationer der giver bedre syn, hørelse, hukommelse, logisk sans og analytisk evne. Der vil være stigende diskussioner om computeres juridiske rettigheder, og hvad der egentlig er definitionen på et menneske. Maskinernes påstand om, at de er bevidste vil være udbredt accepteret.

Kurzweils bog har netop undertitlen ”Når computere overgår den menneskelige intelligens”. For i år 2099 vil det ikke længere være muligt at skelne mellem menneske og computer, mener han. Der vil være flere software-forbedrede mennesker end dem, der stadig kun benytter sig af deres medfødte neuron-celler. Og de der ikke har forbedret deres evner kunstigt, vil være fortabte i en dialog med de andre. Desuden vil det ikke længere give mening at tale om ”forventet levetid”.

 

Uanset om de er enige i hans forudsigelser eller ej, må de fleste forskere give Kurzweil ret i, at udviklingen indenfor alle områder – fra computer- og bioteknologi til nanoteknologi og cybernetik – stiger med eksponentiel hastighed, hvilket betyder, at det som tog 100 år i det tyvende århundrede kun vil tage 25 i det næste. Chancerne for det scenarie Kurzweil beskriver er faktisk så store, at det fik en af hans kolleger, Bill Joy, til at slå alarm sidste år i bladet Wired (april, 2000). Bill Joy, som er chefforsker for Sun Microsystems har ellers selv været med til at skabe IT-udviklingen og kaldes ”Internets Edison”, fordi han blandt andet har opfundet det populære programmeringssprog Java. Men pludselig gik det op for ham, at det 21. århundredes teknologier - robotteknologi, nanoteknologi og genteknologi - er en farlig cocktail, som let kan koste mennesket herredømmet over maskinen, ikke mindst fordi den kunstige intelligens kan reproducere sig selv efter biologiske principper, og dermed ikke bare kan overgå mennesket i begavelse og robusthed, men også i antal.

Trendforskeren John Naisbitt, som er forfatter til bogen ”High Tech, High Touch” (OBS: DEN ER LIGE UDKOMMET PÅ DANSK, MÅSKE KAN I CHECKE DEN DANSKE TITEL OG FORLAG?) mener, at Joys´ angst for at maskinen tager magten fra mennesket er overdreven, og minder os om, at flere og flere - som modreaktion på “high tech” - dyrker “high touch” - altså inderligt humanistiske områder som kunst og spiritualitet. Alligevel synes han ikke teknologiseringen er til at spøge med. Tværtimod. “Denne tidsalder burde ikke hedde IT-alderen, men GT-alderen, fordi den vil blive gennemsyret af genteknologi”, siger han.

Som tidligere beskrevet her i bladet (“Chippens triumftog” af Anders Wester Hansen, DATO/NR) er der allerede nu mulighed for at lave “designerbørn” af gener fra særligt smukke og intelligente mennesker. Og om senest 100 år vil vi være herrer over vores egen evolution, siger Naisbitt. “Det vil tvinge os til en dybtgående revidering af hvad det vil sige at være menneske (…), (og) rejser alvorlige videnskabelige spørgsmål om tabet af biologisk diversifitet, irreversibel forandring af den menneskelige gen-pøl og de uforudsete konsekvenser af genetisk manipulation (…) - af at spille Gud”.

Men der er også folk, der mener, at vi i bogstavelig forstand er på vej mod lysere tider. Ulla Runchel, forfatter til bogen ”Krystaluniverset” (Bogans forlag, 2000), er en af dem. Hun forestiller sig - på baggrund af intuitive oplevelser samt erfaring med helbredelse af sygdomme som tinitus via et bioenergetisk lysapparat hun selv har opfundet, at vi en dag vil forstå, at alt er energi, frekvenser og lys. Hun mener udviklingen kommer så vidt, at vi ikke alene kan helbrede alle sygdomme ved hjælp af krystaller og lys, men også kan bevæge os via lysenergier, lave vores eget bioenergetiske vand, m.m. "De næste århundreder kommer til at stå i rumfartøjernes og udviklingens tegn”, skriver hun blandt andet. “Der bliver ikke længere lavet atomvåben med henblik på krig. Vi kommer til at stå sammen om bl.a.  at udvikle rumskibe, fordi vi får kontakt udefra via en nyudviklet radar. Så finder man ud af at samarbejde om alt det der sker ude i rummet, og pludselig er det ligegyldigt at bekrige hinanden. Vi får noget helt andet at stå sammen om, nemlig at udforske det kosmiske internet.”

Til gengæld mener Ulla Runchel det vil blive svært at kopiere bevidstheden fordi den er en flydende energiform i konstant bevægelse, som man ikke kan “gemme” digitalt. Mikrochips til at indfange flydende energier vil under alle omstændigheder ikke være relevante, fordi vores kroppe og redskaber vil blive så højt udviklet, at vi ikke har brug for at indkode vores tanker, men “intuitivt” kan indfange impulssvingninger ude fra rummet og de mennesker man har med at gøre.

Lyder det langt ude? Ikke for futuristen Barbera Marx Hubbard, som analyserer trends for det amerikanske institut for fremtidsforskning, World Future Society, er en af verdens førende bevidsthedsforskere, og forfatter til bogen ”Conscious Evolution: Awakening the Power of our Social Potential” (New World Library 1998). Hun har selv lignende visioner, baseret på en kombination af overnaturlige oplevelser og seriøse studier af alt fra geologi og biologi til fysik, astronomi, filosofi og teologi

Hun mener, at vi befinder os i en slags planetens “midalderkrise”. Vi er både ved at nå grænserne for vækst på jorden, og samtidig i færd med at erobre de evolutionære teknologier: rummet, bioteknologi,  kvantecomputerisering, nulpunktsenergi og så videre - ikke primært med henblik på brug i vores biosfære, men for en dag at gøre det muligt for os at leve i den ekstra-territoriale sfære - det Krafft Ehricke, som var chefvidenskabsmand for Rockwell International, kaldte Androsfæren, den menneskelige sfære.

.“Hvis vi ikke - af grådighed og uvidenhed - destruerer vores livsunderstøttende systemer i denne kritiske overgangsfase, vil vi være en solsystem-art i det tredje årtusind og sandsynligvis en galaktisk art i det fjerde”, hævder hun. “Hvis vi ikke er alene, hvilket er det mest sandsynlige, vil vi opdage, at vi er del af et universelt samfund”.

Vores nuværende problemer oplever hun som farlige, men naturlige. Det gode ved dem er, at de stimulerer os til at foretage den bevidsthedsmæssige og etiske evolution, som hun mener er det næste skridt i den menneskelige udvikling. Det er derfor så mange mennesker - mindst 50 millioner alene i USA - i øjeblikket føler sig draget af en mere holistisk og åndeligt baseret livsform, med højere bevidsthed og større solidaritet med hinanden, forklarer hun.

”Det interessante er, at  mine intuitive fornemmelser konstant bliver bekræftet af anden forskning”, siger hun i telefonen fra Californien, hvor hun er chef for The Foundation for Conscious Evolution. Selv mere skeptiske rationalister er det lykkes hende at overbevise. “Efter et videnskabeligt seminar i The Foundation for the Future, kom en af de mest jordbundre og pessimistiske “bedste hjerner” op til mig og sagde "Du har ændret mit liv. Jeg håber ikke, det går af i brusebadet!”

Vicedirektøren i det amerikanske institut for fremtidsforskning, Graham Molitor, der holder sig til hårde fakta, er heller ikke i tvivl om, at vi ender ude i rummet. ”Der venter os mindst fem nye tidsaldre, hvoraf den femte er rumalderen”, siger han.

Barbara Marx Hubbard ser ingen modsætning mellem Kurzweil og Naisbitts visioner og hendes egne: ”Måske SKAL vi netop blive en genmanipuleret kombination af menneske og computer, måske er vi netop blevet givet evnen til at kunne forbedre os selv som mennesker for at nå videre i evolutionen!” Til indvendingen om, at det vel ikke er særlig naturligt at blive gen-designet og smeltet sammen med maskiner, svarer hun, at  ”spørgsmålet er, hvad “naturligt” er. Når man befinder sig i en bestemt tidsalder ser andre tidsaldre altid unaturlige ud”.

Ét kan de fleste fremtidsforskere blive enige om: det er også muligt, vi destruerer vores planet i løbet af de næste halvtreds år. Så om ikke andet af dén årsag, er vi nødt til forholde os bevidst til udviklingen.

I modsætning til om 30 år - er det nemlig stadig muligt at skifte kurs og ethvert individ kan være med til at præge udviklingen. John Naisbitt og Neil Postman anbefaler til en start, at den enkelte - fremfor blindt at acceptere ethvert “fremskridt” - gør sig bevidst om omkostningerne, og vælger de teknologier fra, hvis pris vedkommende ikke vil betale. Postman korresponderer for eksempel ikke i e-post fordi han hellere vil bruge tid på at pleje sine fysiske relationer. John Naisbitt har skåret mobiltelefonforbruget ned til et minimum. Og hans datter Nana, som er medforfatter på “High tech, high touch” kasserede TV´et for at undgå den stigende voldelighed og kommercialisme på skærmen.

Runchel og Hubbard peger til gengæld på nytteværdien i at forholde sig åbent overfor den mulighed, at universet også opererer efter mere subtile, “mystiske” love, som kan afdækkes. Om ikke andet synes den enkeltes raffinering af det, som gør os til mennesker fremfor maskiner, nemlig følelser, bevidsthed og ånd, at kunne øge vores chance for at se klart igennem de mange svirrende trends og svimlende visioner og foretage informerede valg, der hverken er farvet af destruktiv angst eller naiv jubeloptimisme.

###

 

BOKS:

World Future Society findes på www.wfs.dk

Ulla Runchel kan kontaktes på plumehome@terra.es

Barbera Marx Hubbards radioprogrammer om fremtiden kan høres på www.wisdommedia.com