LNS Tema dag -  Behandlingsfilosofi på det energetiske område

den 27. August  2004

Svar til LNS før temadagen den

 Merete Gundersen © Copyright Livskilden

 Mit bud  på hvori jeg mener at forskningen i energi og formuleringen af et fælles sprog vil udspringe ud fra er : Lysets Energi. Jeg forudser at dette vil blive fremtiden.

 Det vil blive forskningen i Lyseenergi der vil bringe os nærmere vores mål, nemlig at kunne definere, forske og forstå hvordan det hele hænger sammen via  lyset. Hvorfor kan  mennesker lave Clairvoyance, hvordan de kan komme i kontakt med  det Gudommelige univers,  de smukke healende energier, arbejdet med troen og mange andre ting som jeg ikke vil komme ind på her , fordi det bliver for omfattende. Dette vil fremgå af mit oplæg på selve dagen.

 Så udforskningen  af lyset vil blive fremtiden og det vil være der vi vil kunne hente svarene på  det vi søger. Nemlig hvad er det for en Energi vi trækker på  når vi arbejder med Alternativ behandling.

Udfordringen vil ligge i lysets mange aspekter. Jeg vil her gerne pege på at jeg mener at Jørgen Friehling  har fat i  nogle rigtige synspunkter.

 Jeg mener samtidigt at det er vigtigt at vi selv kommer i gang med at  formulere hvad dette lys indeholder og hvordan det indvirker på Hjernens Neuroner.

 Når jeg selv arbejder kan jeg mærke denne lysindstrømning som kommer ind i hjernen , derved aktiveres et sæt af neuroner, cellerne finder sin orden  og  en aktivitet sættes i gang i forskellige dele i hjernen. Derved går der særlige sporstoffer ud i blodet som så igen sørger for at afbalancerer den fysiske krop, hjertet er stærkt involveret i processen. Afslutningsvis når energien er etableret har kroppen fundet sin optimale orden, den vil aldrig være ens fra person til person. Når kroppen har fundet sin orden, kan hjernen, nu  da den er i en afbalanceret tilstand begynde at modtage uselvisk informationer til f.e.k.s. healing. Clairvoyance kanalisering  o.s.v.

 Som  jeg også kommer ind på i mit indlæg vil jeg gerne minde om at meget af det vil skal bruge til formuleringer allerede er formuleret, men at vi skal udvikle det videre og tage fat på Lysets Energi.

Den fællesnævner som Caper Caspersen efterlyser, ser jeg ligge i  lyset.

 Jeg mener at svaret på hvad energi er i Alternativ forståelse, altså i forbindelse med healing, med  clairvoyance, med kanalisering , med kontakt til det  gudommelige visdomshav og med overførsel af informationer via vand og fra menneske til menneske, alene skal findes i lyset.

Kontakten til det kollektive ubevidste visdomshav forgår ved at aflæse  og indlæse de kosmiske strukturer som ligge i det kollektive ubevidste og som når disse strukturer føres via lyset ind i hjernen  så ledes hjernens neuroner bliver aktiveret   og modtager og sender derved impulser til menneskesindet. Dette bruges   til  kommunikation mellem mennesker og til dannelse af et nye tankesæt som så igen udsendes til det kollektive ubevidstes store atomare visdomshav som vi derved alle har adgang til og kan trække på.

  

Energifølsomhed

SIQ - Spirituel Intelligens  -   den 6.  sans – Energi sansen – Lys sansen

 Af / Holistisk Psykoterapeut, forfatter og leder af Livskilden®, Institut for holisme & forskning

Merete Gundersen © copyright Livskilden©

  

  

Tak fordi jeg må komme her i dag og være med til at udtrykke min holdning og indsigt i energiarbejde i forhold til alternativ behandling, og derigennem være med til at præge udviklingen i LNS forskningsudvalg.

 LNS og dermed Mogens Erich har på vegne af LNS taget dette spændende udfordrende initiativ op. LNS´s ønske om at danne et fælles sprog indenfor energi arbejde til den alternative sektor, vil blive nytænkende, nyskabende, fremtidsorienteret, og det vil derved blive til gavn for alle brugere af alternativ behandling. Det vil ligeledes være fremtidsorienteret viden i retning mod den etablerede almenkendte behandlings- og sundhedsfilosofi, derved også indenfor forskningen af samme. Når vi i sektoren først har formuleret disse begreber, vil et egentligt samarbejde med den etablerede lægeverden blive langt lettere, men der vil også komme en større forståelse på terminologierne: Hvad er Energi? hvad betyder det at der arbejdes med Energi?, hvordan kan det bruges? Og til hvilke formål?

 Det vigtige her kunne være, at når vi selv ved og kan beskrive og forklare begreberne, er det lettere at forske, og vi kan derved selv være med til at skabe selvstændig forskning for sektoren. Men også tværfaglig forskning som er så væsentlig en faktor for at fremme sundheden til gavn for alle.

 Forskningen i Energi er langt mere facetteret og ses ikke kun brugbart i den alternative behandlings filosofi, som de mest kendte og oftest brugte behandlingsformer så som, zoneterapi, akupunktur, kiropraktik, kraniosakral terapi m.m. Termologien og formuleringen af hvad energi er, er absolut brugbart i de mere filosofiske, og ikke mindst psykologiske sygdoms behandlinger. Dette er et underkendt element i den brede offentlighed, men et meget kendt begreb hos mange alternative behandlere. Disse tanker er hele hjørnestenen i den holistiske tækning. Altså krop, sind og ånd. Vi skulle gerne gå nogle nye og større skridt for udviklingen af alternativ behandling og dens livsfilosofi ved også at inddrage disse i vores nytænkning omkring energi.

Der skulle ligeledes meget gerne komme nytænkning, således at energi bliver lige med ånd, bliver lig med helbredelses potientale på mange planer.

 Energiarbejdet vil være hjørnestenen i den alternative behandlings filosofi og kan derfor rumme mange aspekter af alternativ behandling. Man kan sige det på følgende måde: Energien er det bærende element i meget alternativ behandling, men det er ikke bevidst brugt af alle udøvere.

 Måske vil det senere blive mere bevidst, og en naturlig del af alle alternative behandleres bevidsthed, når først der forelægger forskningsresultater på flere niveauer.

Alene at beskrive energi arbejde vil gøre, at vi i sektoren bliver mere synlige, men andre faktorer vil også gøre sig gældende. Det ville være ønskværdigt, om der ved alternativ behandling og behandlings filosofi bliver tale om at udvikle en flerflerstrenget metodologi, der både bygger på og integrerer anerkendte forsknings- og analysemetoder. Men også at der udvikles helt nye metoder og sprog, og /eller en kombination af nyt og gammelt, som så ville danne grundlag for megen tværfaglig forskning.  Til dette har vi i høj grad brug for at få formuleret, hvad energi er.

 Jeg vil her lige minde om, at energi allerede står beskrevet og er blevet brugt: i Åndsvidenskaben, i hele Alice Bailys forfatterskab, i Martinus kosmologi, hos Rudolph Steiner, og i alle shamanistiske kulturer. Det er tillige grundigt beskrevet i den østerlandske visdomskultur, herunder det kinesiske system, som rummer mange af de samme aspekter som ovenfor nævnt + det samme som også findes i den tibetanske lægekunst, hvor der tales om Qi - (tji), den energi som påvirker både det fysiske og  det psykiske  legeme, og som kan påvirkes gennem:

  

§         Meditation, der regenerer energien

§         Kost og lægeurter

§         Akupunktur m. m

 Så hvor er det vi gerne vil hen? Hvorfor ikke bruge noget af alt det der allerede er beskrevet. Måske fordi vi meget gerne vil fremkomme med et mere moderne bud på, hvad denne energi også er.

 Forskning i Alternativ helbredelse og livsanskuelse skulle meget gerne vinde indpas på så mange forskellige forskningsgrene som muligt.

Indenfor:

  • Sundhedsvidenskaberne
  • Samfundsvidenskaberne
  • Humaniora
  • Psykologistudiet
  • Religion
  • Fysik
  • Biologi
  • Hjerneforskning
  • Astroloigi
  • Astronomi

 Det er meget fint, at vi er samlet her i dag med henblik på at få beskrevet en brugbar model til energi arbejde, men det vigtigste af alt det - er nu en gang, at der fremvises nogle resultater. Og det er det meget sparsomt med. Mange i den alternative sektor har en mening om disse ting og mange rigtigt mange vil gerne ytre sig, men så stopper meget initiativ her. For at komme videre er det altså eksakte resultater der tæller. Når der bliver lavet mere forskning hvor alternative behandlere er aktive, ja så opstår mange nye ord og mange nye begreber ser dagens lys, det er jo os der er eksperterne. Vi kommer til at gå meget store skridt for udviklingen indenfor vores fag. Det er ude i praktikken, der sker de store skridt. Gennem selve forskningen og udøvelsen af forskningen kan der fremkomme et nyt reference sprog, så det, vi blandt andet mangler, er mere HANDLING i Forskning.

 Så kære tilhører lad os tage handling nu, og ikke vente med at sætte forsknings projekter i gang til den dag, hvor vi ikke længere kan være med til at sætte dagsordenen. Dette lidt negative udsagn påpeger jeg, fordi Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, har haft en arbejdsgruppe nedsat som er fremkommet med følgende ordlyd,: Arbejdsgruppen vigtigste konklusions var,: At forskning i alternativ behandling skal opbygges ved , at forskere ( de etablerede) indgår et samarbejde med de alternative behandlere. Det er kun undtagelsesvis  de alternative behandlere, der skal gennemgå en forskeruddannelse. Dette kan betyde at det etablerede system selv ønsker at forske i alternativ behandling ved hjælp fra den alternative sektor. Vores ønske er selvstændigt forskning fra de alternative tænkere og udøvere , men også et tværfagligt samarbejde med det etablerede system.

 

SSVF- har udgivet en rapport - juni 2002

  Velkommen hilses al den forskning der allerede sker, og er sket, i: 

  • Sundhedshuset i København – Læge Søren Ventegodt – Diætist Eva Lydekind m.fl.
     
  • LNS - Ved Mogens Erich, Forsker
     
  • Torben Skettrup, Ph. d og docent i fysik ved DTU
    forskning i clairvoyance – beskrevet i  bogen: Lyset og mennesket
     
  • VIFAB - Videns og Forskningscenter for Alternativ behandling
     
  • Gaia Instituttet - Nærum

 Forskning er visdom på mange planer. Mit ønske er, at den alternative sektor fortsat vil blomstre, og lad os for alvor komme i gang med forskning i Energi og alternativ helbredelse. Tak til LNS og Mogens Erich for dette fremragende initiativ.

 Fremlagt en hypotese på forskning i  Energetisk - tankekraft fra Livskilden®, Institut for Holisme og forskning. Fås ved henvendelse til  info@siqintelligens.dk. Se også www.siqintelligens.dk

 Hypotesen findes i  bogen : Det Spirituelle Menneske I, af Merete Gundersen, ISBN87-91003-06-7- udgivet på Forlaget Livskilden, efteråret 2004

  

SIQ- Spirituel Intelligens®

 

 

Den 6. Sans - Energi sansen

Lys sansen

 Energi Følsomhed

 

 Evnen til at modtage  guddommelig lysindstrømning

 

 Energi følsomhed ved alternativ

behandling

 1.   En teori om energifølsomhed?

2.   Hvad betyder det at være energifølsom?

3.   Hvem har denne følsomhed?

4.   Hvem kan bruge den?

5.   Kan den læres?

6.   Kan den trænes?

 

Hvorfor mener vi i  sektoren at alternativ behandling hjælper?

 Der er nogle der nu vil sige at det er fordi det virker , og ja, men vi skal videre, og her kommer forskning og et fælles sprog ind i billedet.

 Jeg vil nu vise en plancheserie om SIQ- Spirituel Intelligens -  som belyser:

 den 6. sans = Energisansen = Lys sansen =  og tankeformer = Energetisk tankefrekvens = energifølsomhed. 

Alle disse begreber er indeholdt i menneskes evne til at være Energifølsom.

  For yderligere info kontakt: Info@siqintelligens.dk