|
NOAH’S ARK Legenden om Den Store Oversvømmelse og Noahs Ark er almindelig i de kristne, jødiske og muslimske religioner; men kun få har undersøgt arkens nautiske begrænsninger. Resterne er blevet fundet og genfundet mange gange i Ararat bjergene. Dens mål stemmer overens med de bibelske parametre, og den var 64 % længere end noget moderne træskib og havde et deplacement større end på et moderne britisk hangarskib. Den viser tydeligt, at den IKKE blev bygget af mennesker – for 5200 år siden. Den involverer detaljer som brugen af Det Gyldne Snit og brugen af metallurgi og smedearbejde, der ikke var mulig før 2000 år senere. Men der blev også fundet metaller som f.eks. titanium og aluminium, der ville have været vanskelige at fremstille selv i begyndelsen af det tyvende århundrede. Bygget af ”engle” ? For næsten 4300 år siden så Moses Arken. Den var velkendt på Josephus’ tid, fordi han nævner den i ”Antiquities of the Jews”, og at folk stadig besøgte Arken og fjernede stumper af asfalt til amuletter imod imaginære djævle. For tusinde år siden fandt Korsridderne den og indgraverede kors på de sten, der blev anvendt til at stabilisere og forankre den. Genopdaget 1948 1985 blev et kort over Noahs Ark offentliggjort i ”The Ark of Noah” af den nu afdøde David Fasold. Babyloniske historier om Arken, der stammer fra den græske historiker Berosus fra den fjerde århundrede før Kristus, fortæller: ”Xisuthrus, søn af Ardates, blev advaret på forhånd om den kommende store flodbølge af guddommen (en udenjordisk?) ved navn Chronos, og fik besked på at bygge et skib og frygtløst betro sig til dybet, hvorpå han byggede ’et fartøj 5 stadier langt og 2 stadier bredt’.” Kristus sammenholdt ”de sidste tider” med Noahs Store Flodbølge” i 1. Mosebog:
Teologiske data antyder, at to kometer (stumper) eller meteoritter var årsagen til den store oversvømmelse. Såvel Talmud som Koranen antyder, at der var mange sammenstød.
Hvorfor den hemmeligholdelse
? illustrerer farerne og katastrofer i forbindelse med meteor nedslag. Og der kunne være en udenjordisk tilstedeværelse, der hjælper menneskeheden i tider med katastrofale sammenstød. Ydermere er der også udenjordiske forudsigelser om en overhængende katastrofe. Til dato frembyder Arken og dens teknologi det klareste bevis for tidligere udenjordisk indblanding i menneskelige affærer. Hvornår blev arken bygget? # De fleste teologer accepterer en periode for mellem 5000 og 6000 år siden. # Josephus siger 3148 f.Kr. # Septuaginta: 3246 f.Kr. # Samaritan Pentateuch (?): 2998 f.Kr. Avanceret teknologi I første Mosebog 19. kapitel fortælles om to engle, der besøgte Lot, fulgte ham ind i hans hus og blindede de mænd, der stod udenfor, så at disse ikke kunne finde døren. 19.24: Så lod Herren brændende svovl regne ned fra himlen over Sodoma og Gomorra. Disse engle tillægges en avanceret teknologi, der kunne blænde folk, ligesom de åbenbart også havde kendskab til himmelmekanikken. Disse karakteristika synes at beskrive udenjordiske, der forsøgte at advare menneskene i Dødehavs området om en kommende himmelsk katastrofe. Kunne åbenbaringen i Fatima være en lignende advarsel? Sumererne var de første til at udvikle kileskrift omkring 3200 eller 3300 f.Kr. (lige før den store oversvømmelse). Ved hjælp af denne har vi fået indblik i de første episke fortællinger, herunder historien om Gilgamesh (den tidligste historie om den store oversvømmelse) omkring 500 år senere. Alle tidlige civilisationer betragtede skrivning som noget særdeles magisk. Bemærk også, at sumererne var de første, der gjorde brug af køretøjer på hjul samt sejlbåde – cirka 3200 f.Kr. Måske opfandt mennesket hverken hjulet eller skriftsproget. Hvem byggede arken? 65.1: Og i de dage så Noah, at Jorden var væltet og dens ende nær. Jordens position i forhold til den truende komets bane. 65.6: Thi de havde lært alle englenes hemmeligheder og al deres hemmelige kraft og kraften hos dem, der udøvede magi og trolddomskraft og magten hos dem, der kastede smeltede billeder ud til hele Jorden. Smeltede billeder implicerer smeltede metaller. 66.1: Og efter dette viste han mig Straffens Engle, der var rede til at komme og slippe alle vandenes kraft løs, som er under jorden, for at bringe dom og ødelæggelse over alle dem, der dvæler og bor på tørt land. ”Trolddomskraften” kunne være evnen til at vise ”film eller hologrammer”. 67.1: Og i de dage kom Herrens ord til mig, og han sagde: Noah, hør engang, dit lod [på ”dansk” = curriculum vitæ (levned)] er kommet frem for mig, et lod uden dadel, et lod med kærlighed og retskaffenhed. Telepatisk udenjordisk kommunikation med Noah? 67.2: Og nu laver englene en bygning af træ, og når englene er færdige med denne opgave, vil jeg lægge min hånd på den og gøre den sikker. Og en forandring vil finde sted, så at den tørre jord ikke forbliver tom. Måske var Noahs Ark netop denne træstruktur, der blev lavet af de udenjordiske (Engle). 67.4: Og de vil lukke de engle, der øvede misgerninger, inde i den brændende dal … i vest, nær bjergene med guld og sølv og jern og blødt metal (aluminium+) og tin. [Åbenbart kan også ”engle synde]. 67.5: Og jeg så denne dal, hvori der var stor forstyrrelse og vande, der hævede sig. 67.6: Og da alt dette skete, fra det brændende og smeltede metal, og uroen, der forstyrrede vandene på det sted, blev der skabt en lugt af (smeltende) svovl, og den blev knyttet til disse vande. Og denne dal med engle, der havde ledt mennesker på afveje, brænder under jorden (menneskers mistillid eller frygt for englene (udenjordiske?)). 67.7: Og gennem dalene i dette samme område flyder floder af ild, hvori disse engle vil blive straffet, som havde ledt dem på den tørre jord på afveje (måske kom de udenjordiske fra under vandet).
Hvem var englene? Nommos folket, udenjordiske fra Sirius systemet, rapporteres at have besøgt Jorden på tidspunktet for Syndfloden.
Dogon folket Nommos fortalte dogonerne, at Jupiter har fire større måner, at Saturn har ringe, og at planeterne kredser om Solen. De landede på Jorden i en „ark“, der nedsteg til Jorden i en spiralformet bane under kraftig, tordenlignende støj og heftige vinde.
Et rumskib lander Nommos var frelsere og spirituelle vogtere. Der er referencer i Dogonernes mundtlige overleveringer, myter, tegninger og tavler om menneskeligt udseende væsener, der har fødder, men som af-bildes med fiskehud på kroppen. Deres rumskib landede på tre ben, rutchede et stykke, før det standsede, hvorpå et eller andet med fire ben viste sig og trak rumskibet hen til en sænkning. Så blev sænkningen fyldt med vand, indtil rumskibet flød Dogonerne kalder dette rumskib for „Pelu Tolo“ eller „Den tiende månes stjerne. Samtidig så de en ny stjerne. Det var muligvis et stort rumskib. Det havde en cirkel af rødlige stråler omkring sig. Dogonerne vidste udmærket, at søen Bosumtwi i Ghana blev dannet, da en kæmpemæssig meteorit faldt ned på Jorden for mellem 1,3 og 1,6 millioner år siden. Det er nok tvivlsomt, om noget overhovedet, der levede på denne planet, kunne have besiddet denne oplysning og givet den videre til Dogonerne eller nogen anden levende homo sapiens. Det vigtige her er, at Nommos kendte til tidligere meteornedslag på Jorden. De kan således have iagttaget det nedslag, der skete på Noah’s tid. De kan have plottet stjerne- og planetbevægelser og forudsagt, at der ville komme en komet, der ville forårsage syndfloden omkring år 3150 f.Kr. Herom tales der i en gammel hebraisk tekst, Enochs Bog, der blev fundet blandt Dødehavsrullerne. Det er vanskeligt at tro, at mennesker, der netop var ved at udvikle køretøjer på hjul, kunne have besiddet en sådan viden. Men det gjorde Nommos. Måske burde Noah’s Ark rettere kaldes Nommos’ Ark. Viden om vort solsystem (inklusive Vulcan - Solens tvillingstjerne) fremgår af det Akkadiske Segl, og det kan tilskrives Nommos. Hvis de har opdaget og formuleret Vulcan’s bane hjemme på deres eget solsystem, er det blot et spørgsmål om matematik for at regne ud, hvornår en sværm eller klynge af meteorer kunne true Jorden. „Syndfloden“ skyldtes et kometnedslag i forbindelse med passagen af meteorsværmen A, klynge Cl-1. Hvor blev Arken bygget ? Hvis kometen kom fra nordvest - og endnu ikke var gået rundt om Solen, kunne den have udvirket massive „super-flodbølger“ ved, at Jordens tektoniske plader forskød sig i sydøstlig retning. Således kunne et nedslag på fast jord have skabt en „super-flodbølge“, der ville gå mod nordvest. De teologiske data beretter, at der fandt adskillige nedslag sted, som om en komet gik i stykker under sin passage gennem vor atmosfære. Således var der en kæmpemæssig flodbølge, der forenede sig med vande fra mere sydlige breddegrader. Datering ved hjælp af træringe Vulkansk aktivitet fra dele af Ararat bjergkæden kunne være forårsaget af nedslagene. data fra træringe viser tydeligt det kolde miljø, som nedslaget kan have forårsaget 3195 f.Kr.
Held i uheld Der forekom mange mudderstrømme omkring Arken i løbet af de sidste 5.200 år. Disse mudderstrømme har flyttet Arken fra dens originale plads næsten 3 km til det nuværende sted. Det ligger nær den gamle „silkevej“ ind i Iran, og mange mennesker kan have besøgt stedet og sikret sig asfalt, der kunne sælges som amuletter til at holde det onde borte.
Gilgamesh epos’et fortæller:
Foto venstre: En ankersten, der menes at have tilhørt Noah’s Ark.
Foto til venstre:
Foto til venstre:
Så beordrede guvernøren en af soldaterne til at grave. Snart dukkede der noget op, der lignede et fladt klippestykke. Efterhånden som snavs og jord blev fjernet, kunne man se, at det var 45 cm langt. Det var en forstenet sektion af håndhøvlet tømmer.
En udtaget prøve viste, at tømmeret var næsten fuldstændig forstenet og kun indeholdt 0,71 % kulstof.
Et stykke blev savet bort, og det viste, at træet var lamineret - tre lag træ i alt.
Til venstre ses en forstenet nagle af jern. Strukturerne i Arken blev holdt sammen af sekskantede rækker af nagler med en syvende i midten. Skroget var på ydersiden dækket af et tykt lag planterør (ligesom tagrør), og udenpå dette var der et lag asfalt. I bunden af skibet blev der fundet en ballast bestående af hovedsagelig mangan. Dette grundstof benyttes i stor udstrækning til legeringer i metalindustrien. Der blev også fundet spor af slagger, hvilket beviser, at manganen er blevet udvundet ved en slags proces.
Det arkadiske segl ovenfor afbilder såvel Nibiru som kendte planeter. Nibiru trækker kometer fra Kuiper bæltet ind i en bane, der passerer nær Jorden, og et sammenstød mellem Jorden og en af disse kometer forårsagede den store oversvømmelse (”Syndfloden”). Arkadianerne kunne ikke spore Nibiru, hvis størrelse er anslået til at være 22 gange Jordens; men det er sandsynligt, at udenjordiske kunne. Det kan have forklaret dens betydning på seglet efter den store oversvømmelse. Ydermere kunne jordmennesker ikke have haft den teknologi, der er opdaget i resterne af Arken, hvorimod det kan tilskrives en udenjordisk kilde. Således bekræfter resterne af Arken indirekte Nibirus eksistens, og dette fører direkte til nedslag på Jorden, der kan have forårsaget adskillige bibelske katastrofer.
Implikationer Der er større implikationer tilknyttet Arken, og de har betydning for os i dag. Den første, og sandsynligvis den, der har den mindste værdi, er, at resterne af Arken verificerer forskellige legender, der er fundet i 1. Mosebog, Gilgamesh epos’et og forskellige andre beretninger om oversvømmelsen. Windsor spørger: ”Var dette det fartøj, som Noah byggede, og hvis ikke, hvem var det da, der byggede det?” Dette er et udmærket spørgsmål, og det fører os til den anden større implikation. Den lader til at være blevet designet og konstrueret af udenjordiske. Denne konklusion støttes af følgende iagttagelser. *Nommos ankommer til Afrika lige før den store oversvømmelse. *Hentydningen til Utanapishtim som værende den ”langt borte fra kommende” i Gilgamesh epos’et. *Dogonerne modtager ekstensiv astronomisk viden om de udenjordiskes (Nommos) stjernesystem, Sirius. *De advarsler, der er registreret i forskellige syndflodsberetninger, tyder på forudviden. Udenjordiske, der var mobile i rummet, ville være klar over himmelmekanikken og ville kunne beregne tid og sted for nedslagsstedet. *I Noahs bog hævdes det, at engle – ikke mennesker – byggede arken. *Tilstedeværelsen af høje koncentrationer af titanilte (90 %) og manganilte (87 %) i arkens ballast. *Tilstedeværelsen af jernnagler i bjælkerne. *En ukendt teknik blev brugt til at bore huller i ankerstenene. *De anvendte ingeniørtekniske principper og det ”gyldne snit”, der dæmper medsvingninger (resonans) i skibe og fly. Hvorfor kom de
hertil? Noahs beretning er kendt i Kristendommen, Islam og den jødiske religion. De første to er store religioner, drevet frem af en avatars tilsynekomst. Avatarer danner en ”klub”. Erindringen om deres eksistens er højt skattet. Dogon legenderne implicerer, at Nommos havde en avatar af deres egen art. Måske ”manifesterede” menneskehedens uendelige eller transcendente sjæl (f.eks. Kristus eller Muhammed) sig også hos Nommos. Det er ikke sandsynligt, at Nommos’ avatar ledsagede dem til Jorden. En art, der var tilstrækkelig intelligent til at kunne foretage rejser i rummet, ville næppe risikere deres avatars liv på sådan en færd. Avatarer er bare alt for uvurderlige. Faktisk er de mere værdifulde end alle de inkarnerede fornuftsvæsener, fordi de påvirker deres evolution på en så positiv måde. De er i sandhed ”lyset i vort liv”, og dette er grunden til, at der opstår religioner omkring dem, uanset hvor dårligt religionens fortolkere tyder deres manifestation. Noahs beretning er kendt i Kristendommen, Islam og den jødiske religion. De første to er store religioner, drevet frem af en avatars tilsynekomst. Avatarer danner en ”klub”. Erindringen om deres eksistens er højt skattet. Dogon legenderne implicerer, at Nommos havde en avatar af deres egen art. Måske ”manifesterede” menneskehedens uendelige eller transcendente sjæl (f.eks. Kristus eller Muhammed) sig også hos Nommos. Det er ikke sandsynligt, at Nommos’ avatar ledsagede dem til Jorden. En art, der var tilstrækkelig intelligent til at kunne foretage rejser i rummet, ville næppe risikere sin avatars liv på sådan en færd. Avatarer er bare alt for uvurderlige. Faktisk er de mere værdifulde end alle de inkarnerede fornuftsvæsener, fordi de påvirker deres evolution på en så positiv måde. De er i sandhed ”lyset i vort liv”, og dette er grunden til, at der opstår religioner omkring dem, uanset hvor dårligt religionens fortolkere tyder deres fremkomst. Gilgamesh
epos’et Tavle nr. 11
gengives nedenfor forkortet Næste morgen strømmer håndværkerne til, og skibets form skitseres på en mark. Det skal have seks dæk og dermed syv niveauer og ni afdelinger. Efter opbygningen bestryges arken med asfalt, så den bliver helt tæt. Der slagtes okser og får til forsyninger, og (spise)olie og vand tages ombord. Forud for stabelafløbningen afholdes en fest. Fartøjet rulles ned til vandet på træstammer og løber af stabelen. Derefter lastes skibet med mennesker, dyr og ballast. Gilgamesh får ordre til at forsegle indgangen til Arken, hvilket sker, efter at han har set frygtindgydende skyer tårne sig op. Der kommer torden og lynild, en glødende meteorregn tilskrives annunakierne. Himlen bliver kulsort, og jorden ryster i sin grundvold. Videre hedder det, at guderne blev forfærdede og krøb som hunde. Ishtar skreg som en kvinde i barselsnød og bebrejdede sig selv, at hun sagde onde ting i gudernes forsamling og var med til at beordre, at en katastrofe skulle ødelægge hendes folk. ”Ikke så snart har jeg opfostret mit kære folk, før de vil opfylde havet som fisk.” Også de øvrige guder græder sammen med hende. I seks dage og syv nætter rasede vindene og vandene. Så faldt havene til ro, og stormene ophørte. Gilgamesh åbnede et rør ud til den friske luft, følte den i sit ansigt og så atter dagslyset.. Bjerget Nimush holdt arken fast i et jerngreb. En due, en svale og en ravn blev udsendt, og kun ravnen vendte ikke tilbage. Han ser den æde, skrabe i jorden; men den kredser ikke tilbage til arken. Nu ofres et får, og røgelse tændes. ”Guderne lugtede den søde duft af offeret og samledes som fluer over det”. Bebrejdelser Ninurta sagde til Enlil: ”Hvem andre end Ea kunne have udvirket dette? Det er kun Ea, der ved besked med teknologien.” Enlil blev udsat for en regn af bebrejdelser. Derefter gik Enlil ind i arken, tog Utanapishtim i hånden og førte ham ud. Utanapishtims hustru fik besked på at følge med og knæle ved siden af Utanapishtim. Dernæst berørte han ægteparrets pander og velsignede dem, idet han sagde: ”Før var Utanapishtim et menneskeligt væsen, men lad nu Utanapishtim og hans hustru blive ligesom os, guderne.” Utanapishtim fik at vide, at han ikke måtte ligge ned i seks dage og syv nætter; men først sagde Utanapishtim til sin hustru: ”Menneskeheden er ikke til at stole på og vil skuffe dig.” Hvilket de udenjordiske har erfaret mange gange. Utanapishtim
forvandles Gilgamesh svarer, at han vil bringe planten til sit hjemland, Uruk-Haven og først lade en gammel mand spise af planten for at afprøve den. Uheldigvis får han øje på en kilde og tager sig et bad; men mens han bader, lugter en slange planten, sniger sig hen og bærer planten bort. Medicinen er gået tabt. Da sætter Gilgamesh sig ned og græder. Derefter tager han bort til Uruk (idet der stadig findes steder på jordkloden, der ikke er blevet berørt af katastrofen). Tilbageblik
Mere kildemateriale Robert Temple: Sirius mysteriet – nye videnskabelige beviser for udenjordisk kontakt for 5.000 år siden, Destiny Books, 1998. Benest og Duvent: Er Sirius en tredobbelt stjerne? (Astronomy and Astrophysics, bind 299, 1995, side 621). Encyclopaedia Britannica bind 2 side 262, under “Jernalderen” Samme, bind 6, side 563, under “Mangan”. S.R. Windsor: Noahs fartøj, 24.000 tons dødvægt, januar 1192 side 5-31. Erich von Däniken:
Guderne vender tilbage – beviser for udenjordiske besøg, 2002, side 39.
Kommentar # Enlil opflammede bestemt ikke de øvrige ”guder” og fik dem til at godtage planen om en afstraffelse af menneskeheden ved hjælp af ”syndfloden”. I Sitchin’s oversættelse af de sumeriske skrifter står der helt utvetydigt, at syndfloden skyldtes, at et enormt isområde i Antarktis rev sig løs med det til følge, at vandene steg samtidigt med, at der skete store ændringer i vejrliget med blandt andet enorme regnmængder til følge. # Dette var forudset, idet man i lang tid fra rummet havde iagttaget oplægget til tildragelsen i Antarktis og havde udregnet følgerne, og efter lange overvejelser, om man skulle hjælpe menneskeheden eller lade den omkomme, blev det besluttet at hjælpe menneskeheden med at bygge et overlevelsesfartøj af meget store dimensioner – måske et undervandsfartøj – som så senere ad bibelsk vej er blevet til Noahs Ark. # Der findes mig bekendt ingen optegnelser i de sumeriske skrifter, der berettiger til den påstand, at Ea sladrede til Utanapishtim, som i øvrigt heller ikke omtales, så sådan som jeg ser det, så er det det sædvanlige med at ”nogen” forplumrer sandheden ved at lægge en hel masse sekteriske formodninger til en vis mængde sandheder, som så sekterisk interesserede modtager med kyshånd og brygger videre på med et resultat, som er let at forudsige: Total forvirring og historier, der kun har meget lidt med virkeligheden at gøre, men som er en lækkerbisken for de uoplyste søgende og for ”CIA”. # Nommos folket er efter min mening også et input, der skal forplumre den sandhed, jeg lige har nævnt, og den karmiske gæld, som dette folk skulle være landet for at hjælpe os af med, er et plagiat på Jesus frelsergerning, som også Adamskis rummennesker har bekræftet – ikke plagiatet, men frelsergerningen – så igen en forplumring. # Der er intet i de sumeriske skrifter, der omtaler nogen form for rædsel blandt annunakierne over begivenhederne – det fremgår tvært imod klart, at de havde den under fuld kontrol, og at de skulle være krøbet som hunde, er igen et input, som skal sætte de sumeriske skrifter og dermed sandheden i et tvivlsomt lys, og hvem der kan havde interesse i det, er ikke så vanskeligt at regne ud. # Amfibiemennesket og den søde beretning om, at Enlin skulle have taget Atanapishim i hånden og belønnet ham med at blive et menneske og vasket dyrehammen af ham, skriger langt væk af science fiction. Hvorfor i alverden skulle det stakkels amfibievæsen dog ”belønnes” med den straf, det måtte være at blive et menneske. Uha, disse udgydelser er efter min bedste mening rent sekteriske med det sigte at forplumre sandheden – forfatterne har nok set for meget ”Star Gate”. Læs dog de to omtalte bøger af Sitchin – dem er der mere sandhed i, end der f.eks. er i vor tilpassede bibel. # Lobsang Rampa er efter min mening et rent ”indisk anliggende”, som ikke på nogen måde har udløbere til det, der skete omkring annunakiernes aktiviteter på Jorden gennem umindelige tider, og remote viewing og De Gamles Huler – jo, der er nok at vælge imellem, og alt kan jo tilpasses formålet og serveres for en ”uskolet” menneskehed, hvor især de sekterisk interesserede labber det i sig som sødmælk, medens resten bliver netop så forvirret, som sigtet går ud på. H.C. Petersen |
Bemærk,
at „guderne“ drager mod himlen, muligvis for at hjælpe besætningen på
Arken, og denne besætning kan ligeledes kan have været udenjordiske.
Kommunikationen mellem Arken og de udenjordiske må have været særdeles
kritisk på dette tidspunkt.
