Genopretning

Af Stig Boye Petersen

 I juli 2004 nummeret af UK bragte vi artiklen ”Regeneration”. Heri blev omtalt, at en celle eller et organ kunne genoprettes og hvordan. Tilstanden er dog ustabil i vort nuværende rumtidskontinuum, og cellen eller organet kan atter blive sygt.

 Det fik mig til at tænke på Priore maskinen fra tresserne. Ved hjælp af programmerede scalarbølger, der blev rettet mod et organ, der for eksempel var ramt af kræft, blodkræft (leukæmi), aids eller andre sygdomme, blev organet atter helt raskt. Forudsætningen var dog, at det sygdomsramte sted var omfattet af et kraftigt magnetfelt.

 En dermed fuldt parallel beskrivelse gives i Enochs Nøgler, 3. bog, kapitel 17, vers 64-90. Det blev i detaljer beskrevet, hvordan rummennesker kan gribe ind og gøre folk raske. Også her omtales opretholdende magnetfelter, lysbobler og energi.

 Jeg husker, at jeg engang i 75’erne besøgte en gammel mand, der boede i nærheden af Vorbasse. Han fortalte, at han havde lidt af en uhelbredelig sygdom. Så en dag landede et rumskib på hans mark. De førte ham ind i rumskibet og underkastede ham en behandling, hvorefter han selv kunne gå ud, fuldstændig helbredt.

 På side 120 i UK var der en omtale af Rife Helbredsmaskinen. Poul Erik har nu skaffet sig de fuldstændige manualer til benyttelse af maskinen, og han arbejder på at få den her til Danmark. Også denne maskine skulle kunne helbrede kræft og andre sygdomme.

 Princippet i Priore maskinen var, at der blev skabt en tidsomvending – eller en tilbageførsel af cellen eller organet til en sund tilstand. Scalarbølger udmærker sig netop ved, at den består af to komponenter – én, der løber med tiden – og én, der løber mod tiden. 

Tilbage til artiklen om Regeneration. Det blev nævnt, at f.eks. Jesus’ legeme kan reproduceres præcis, som han så ud, dengang han gik her på Jorden. Og når ”Dommedag” indtræder, vil på samme måde ”henfarne sjæle” igen kunne iklædes deres gamle hylster og blive ”levende”. Hurtak skriver også et sted, at dette vil ske i forbindelse med ”himmelfarten” eller ”opstigningen”.

 Den kamel er naturligvis svær at sluge. Men på den anden side … Det kosmiske arkiv – også kaldet Akasha – indeholder data over alt, hvad der har eksisteret, samtlige begivenheder, tanker – simpelthen alt.

 Dr. Greers arkiv over beretninger aflagt af seriøse og nu pensionerede forskere indeholder en troværdig beretning. Vidnet blev beordret flere etager ned i en underjordisk facilitet, hvor han blev vist ind i et rum. Godt og vel halvdelen af de øvrige personer var militærfolk med sildesalat, resten videnskabsmænd.

 Dernæst trådte en meget høj og vidunderlig smuk kvinde ind. Hun anbragte en krystal på et bord og bevægede hænderne over det. Straks hang der et holografisk billede i luften, og en film blev kørt.

 De måbende tilskuere så nu scenerier fra andre planeter. Men ikke nok med det. De så også scener fra Jesus liv. Og så er det, at jeg spørger: Kan disse gamle scenerier stamme fra andre steder end Det kosmiske Bibliotek eller Arkiv?

 For vel har der sandsynligvis optrådt rummennesker på Jorden allerede dengang; men jeg tvivler stærkt på, at de gik rundt med videokameraer eller noget i den retning.

 Okay, denne genoprettelse af et begivenhedsforløb er én ting. Men hvordan med genoprettelse eller genopstandelse af afdøde legemer og de dertil knyttede personligheder?

 I forbindelse med en omdannelse af vort rumtidskontinuum, vor nuværende fysiske verden, når og hvis Brødrene fra rummet kommer, skulle de såkaldte axiatonale linjer (eller ”Kristi Lys”) ændre de magnetiske frekvenser, der i øjeblikket og lige siden Jordens skabelse har bestemt dette rumtidskontinuum og afskåret den menneskelige bevidsthed fra en god og solid forbindelse med Kristusbevidstheden og dermed vort højere jeg – vor ånd.

 Med det nye magnetfelt skulle det derfor teoretisk være muligt at genskabe længst henfarne legemer samt de dertil knyttede personligheder – ikke blot som billeder eller projektioner, men som vedvarende, levende mennesker i forbindelse med den af Bibelen postulerede ”Dommedag”.

 I vor moderne verden har vi også en slags genoprettelsesindretning. En computer med styresystemet Windows XP har en såkaldt genopretningskonsol. Skulle computeren af en eller anden grund gå agurk, kan man blot ved et tastetryk kalde en genopretningskonsol frem. Dernæst vælges et tidspunkt, da computeren ikke fejlede noget. Et nyt tryk på en tast, og computeren genskaber den gamle, fejlfrie tilstand og vågner atter til live, som om intet var hændt. Jo, teknologi kan være en vidunderlig ting.

 Kan vi acceptere dette faktum, må vi nødvendigvis også indrømme muligheden af, at døde mennesker kan genopstå, hvis de rette betingelser kan skabes eller er til stede.

 I Bibelen kan vi også læse om, at Jesus opvakte den døde Lazarus og beordrede ham ud af graven. Han kom ud og stank af forrådnelse. Jeg vil dog gå ud fra, at Jesus ikke lod det blive ved det, men også genoprettede skaderne på hans legeme. Desværre fortæller den Bibel, jeg kender til, ikke et ord derom.

 Men hvor umulig tanken end kan forekomme ved første øjekast, er det svært at afvise muligheden for, at et organ, et legeme og tilmed personligheden kan genoprettes.

 En og anden vil nok protestere og sige, at det sidste er noget vrøvl. For hvis vi har en masse liv bag os og bare flytter ind i et nyt legeme, hvad så? Kan den samme personlighed have til huse i et gammelt legeme og samtidig bo i et andet? Kan det overhovedet lade sig gøre, og vil man i givet fald ikke få et chok over at genkende sig selv, blot i et andet legeme?

 Her må vi huske på, at godt nok forsvinder vort visitkort, vore erindringer, sjælen ikke efter døden. De går med ind i den nye krop. Det er kun personligheden, Mads Jensen eller hvad véd jeg, der går til. Men den til det nye legeme knyttede personlighed kan undertiden komme til at læse i ”sine erindringer” i forbindelse med ”Deja-vu” eller regressioner. Hvorefter personligheden identificerer sig med den tidligere identitet.

 Hvad så med ånden? Har vi en personlig, en selvstændig ånd – uafhængig af og forskellig fra Guds Ånd (eller måske rettere Bevidsthed)?

 Det synes at være tilfældet. Jeg har tidligere brugt det billede, at vor ”private” ånd er som en dråbe i det store og evige hav, der er Årsagen, Gud, Bevidstheden, ”Big Bang” – you name it. Vor ”private ånd” er stadig en del af havet og har nær tilknytning til det, men er på en måde isoleret. I Wingmakers filosofien omtales denne dråbe som ”Det suveræne Integral”. Dette suveræne Integral – i det følgende blot benævnt DSI – har evigt liv, men må lære for at blive klogere og komme Årsagen nærmere. Det kan DSI kun gøre ved at manifestere sig i en ny form, men foreløbig kun på begynderplanet, i en dualistisk virkelighed som den, vi har her på Jorden.

 Og så begynder den møjsommelige læreproces. Oplevelser giver erfaringer, der siver videre til DSI. DSI stuver data fra visitkortet (sjælen) ned i sin hukommelse og sender en kopi videre til Årsagen eller Bevidstheden. DSI kan manifestere sig i mange former ”samtidig” og mange forskellige steder i universet på kloder af samme lave standard som her. Der kommer en ”dag” – for tiden eksisterer ikke på det plan, DSI befinder sig i – da DSI har indsigt nok til at bestå eksamen og rykke op i næste rangklasse, den laveste ”engleklasse” – også kaldet den femte dimension. Og så går det bare derudad.

 Hvad nu, hvis vor ånd eller DSI træder ved siden af og måske bevidst bliver ved med at lade sine manifestationer træffe de forkerte valg?

 Ja, så består den ikke eksamen, men er blevet til en falden engel ligesom Lucifer. Den kan derfor ikke rykke op i næste rangklasse, og det er faktisk en god ting – Bevidstheden hår åbenbart sat grænser for, hvor dårligt man må opføre sig. Det betyder så igen, at begrebet ondskab ikke eksisterer på de højere planer.

 Selve den ”faldne engel” får dog endnu en chance. Den får lov til at sunde sig og begynde forfra med at indsamle erfaringer og må lære at bruge dem fornuftigt – som f.eks. Sai Baba gør det. Ingen ”selvstændig” ånd får lov til at gå til grunde. Igen er der tale om Genopretning. Det ultimative mål for al udvikling er fastlagt fra Skaberens ”hånd” og er Ham Selv.

 Men i de nedre regioner, dualistiske verdener som vor, har DSI stadig mulighed for at boltre sig og skabe rod og forfærdelige forhold for mennesket. Der er dog én god ting ved det: De mange dårlige oplevelser, vi får som følge af ”det onde”, giver os hurtigere erfaringer og fremskynder dermed vor åndelige udvikling. Og eftersom princippet om ligevægt også gælder hernede, vil en tiltagende ondskab automatisk medføre en tiltagende godhed, kosmisk livssyn og ”himmelvendte øjne” hos den resterende menneskehed.

 Dertil kunne man så føje, at takket være de rædsomme moderne våben af i dag kræver det kun få ”ondsindede” personligheder at udrydde mange af den anden slags. Altså tilbagegang for ”det onde” og fremgang for ”de gode”. Efter hvad flere påstår, står Gaia – Jorden med alle dens skabninger – så højt oppe på en skala, at vi snart skulle kunne hoppe op på næste trin. Naturligvis ikke alle mennesker; men de, der trænger til flere erfaringer, vil blive genfødt eller fysisk bragt til en anden jordklode. 

Og nu må I, kære læsere, for mig gerne tænke: ”Han er ligegodt længere ude, end vi troede!”

Tak, fordi I gad læse denne artikel.