Overfaldet 

Midt i halvfemserne havde jeg nogle frygtelige oplevelser. Om natten når jeg lå og sov, blev jeg overfaldet af en ånd, der kastede sig over mig og forsøgte at kvæle mig, Jeg følte åndens hænder omkring min hals. Det skete flere nætter efter hinanden (det var ikke drømme) det var virkelighed. Jeg fortalte min mand om det. Jeg ringede til den lokale præst, han sagde at han ikke kunne hjælpe; men at han ville bede for mig om aftenen.

Jeg ringede til en "klog" mand i området, han kunne heller ikke hjælpe; men sagde det kunne være farligt sådan noget. Til sidst sagde min mand, at jeg skulle, når de skete igen, bede Gud om at hjælpe den stakkels forvirret ånd.

Den efterfølgende nat skete det igen, ånden kom farende og kastede sig over mig, greb mig om halsen og klemte til. Jeg bad Jesus om at hjælpe ånden. I det samme forsvandt ånden og jeg hørte musik og sang fra englene. Jeg har ikke siden været udsat for noget sådan.

Vores samliv havde en stor krise på det tidspunkt, hvor jeg havde disse oplevelser. Jeg er helt overbevist om at ånden var min afdøde svigerfars.